Opbevaring

Opbevar dine kuverter korrekt – og få glæde af alle dine kuverter.

 

Korrekt vil sige: TØRT · KØLIGT · MØRKT · STØVFRIT

TØRT:  Kuverter opbevares bedst ved en luftfugtighed mellem 50 % og 55 %. Opbevares kuverter ved højere luftfugtighed, ødelægges gummieringen, og kuverterne slår sig.

KØLIGT: Den ideelle opbevaringstemperatur ligger mellem 10°- 20°. Placeres selvklæbende kuverter i nærheden af en varmekilde f.eks. en radiator, udtørrer gummieringen.

MØRKT: Kuverters klæbeevne ødelægges, hvis de placeres i lys. Især selvklæbende kuverter bør aldrig opbevares i nærheden af direkte sollys.

STØVFRIT: Støv eller anden luftforurening ødelægger gummieringen på kuverter. Kuverter opbevares bedst i originalemballagen, der er specielt fremstillet til at beskytte kuverterne mod ydre påvirkninger.

Det er bedst kun at tage kuverter frem til kortere tids forbrug – og lade resten blive i æsken, der holdes godt tillukket.